Hvorfor reagerer vi nogle gange stærkere, end situationen kræver?

De fleste mennesker har oplevet at reagere langt stærkere, end situationen umiddelbart lagde op til.

Måske blev du voldsomt ramt af en kommentar, som andre hurtigt ville have rystet af sig. Måske hævede du stemmen i en konflikt og fortrød det bagefter. Eller måske lukkede du helt ned i en situation, hvor du bagefter ikke kunne forstå, hvorfor du pludselig mistede overblikket.

Det kan være både frustrerende og svært at forstå.

Hvorfor reagerer vi nogle gange så kraftigt på noget, der bagefter virker forholdsvis småt?

En vigtig del af forklaringen ligger i hjernens alarmsystem.

Når vi oplever noget som potentielt truende, reagerer hjernen lynhurtigt for at beskytte os. Her spiller amygdala en central rolle. Amygdala er en lille struktur i hjernen, som hjælper med at opdage fare og aktivere kroppens alarmberedskab.

I nogle situationer reagerer dette system så hurtigt og kraftigt, at den rationelle del af hjernen ikke når at følge med. Det kaldes ofte amygdala hijack.

Ved en amygdala hijack overtager alarmsystemet midlertidigt styringen.

Kroppen går i alarmberedskab. Pulsen stiger. Musklerne spændes. Vejrtrækningen ændrer sig, og den logiske tænkning bliver sværere at få adgang til. Det betyder, at vi kan reagere med vrede, panik, flugt eller fuldstændig nedlukning, før vi når at tænke situationen ordentligt igennem.

Det interessante er, at reaktionen sjældent kun handler om det, der sker i nuet.

Hjernen arbejder hele tiden med mønstergenkendelse. Den sammenligner nutidige oplevelser med tidligere erfaringer og vurderer, om noget minder om noget, der tidligere har føltes utrygt eller truende.

Det betyder, at en forholdsvis lille situation i nutiden kan aktivere langt større følelser, hvis den vækker gamle spor i nervesystemet.

Et bestemt tonefald, et ansigtsudtryk eller en følelse af kritik kan være nok til at udløse en stærk reaktion.

Det er også forklaringen på, hvorfor to mennesker kan reagere meget forskelligt på præcis den samme situation. Det, der opleves neutralt eller ubetydeligt for den ene, kan føles stærkt aktiverende for den anden. Reaktionen handler derfor sjældent kun om situationens størrelse, men i høj grad om de erfaringer, hjernen og kroppen tager med sig ind i situationen.

For nogle kan en kort kommentar hurtigt vække en stærk følelse af kritik eller afvisning. For andre kan en konflikt, et bestemt blik eller en ændring i tonefald udløse en reaktion, der virker ude af proportioner med det, der faktisk sker. Men set fra nervesystemets perspektiv giver reaktionen ofte mening, fordi kroppen reagerer på mere end bare nuet. Den reagerer også på alt det, den tidligere har lært at forbinde med fare eller utryghed.

Derfor giver store følelsesmæssige reaktioner ofte mere mening, end vi umiddelbart tror.

Det betyder ikke nødvendigvis, at reaktionen passer til situationen. Men det betyder ofte, at reaktionen giver mening i lyset af det, hjernen og kroppen tidligere har lært.

Mange bliver hårde ved sig selv, når de reagerer kraftigt.

De tolker det som et tegn på svaghed, ustabilitet eller manglende selvkontrol.

Men stærke reaktioner handler sjældent om svaghed.

De handler ofte om et alarmsystem, som forsøger at beskytte dig så hurtigt som muligt ud fra de erfaringer, det har med sig.

Når vi forstår det, bliver det lettere at møde vores reaktioner med mindre skam og mere nysgerrighed. For kroppen forsøger som regel ikke at sabotere os.

Den forsøger at passe på os.